Blog Image

Blog Vestafrika 2014

På Le Chant D’Oiseau

Diverse Posted on Sun, March 02, 2014 16:58:23

Frode og jeg har nu vaeret 4 dage i Benin. Vi bor paa et fint mellemklasse hotel. Fint og med aircon til dkk 300 pr nat for dbl.

Foerste dag bad vi receptionistafroamerikaneren om en skraldespand. Ja, sagde han jeg kommer med en. Anden dag bad vi om den igen. I har allerede en sagde han. Nej sagde jeg. Tredje dag lovede han at komme med den. I dag fjerde dag var han med oppe paa vaerelset for at …konstatere at vi ingen havde: Derefter kom han op med en………..papkasse…hehe…welcome to africa.. men de er nu soede nok…

Frode hqvde i oevrigt foedsesdag igaar han er ikke paa fb saa de, der kender ham kan skrive tillykke her hvis de lyster: I oevrigt havde han ogsaa 175 landes jubilaeum her i Benin.



Visum 5 landes VTE i Togo

Diverse Posted on Sun, March 02, 2014 16:53:21

Så er vi kommet til Lomé, Togo – land nr 139.

Her har jeg lagt min klamme hånd på et Visa Touristique Entente (VTE) – et af verdens formentlig sjældnest udstedte visummer. Yes! For the bargain prica af ca 250 DKK dækker det følgende 5 land…e: Togo, Benin, Elfenbenskysten, Niger, Burkina Faso som jeg alle efter planen skal besøge.

Mig bekendt udstedes det kun to steder i hele verden – nemlig i Ougadougou, Burkina Faso og her i Lomé, Togo. I Lomé dog kun hvis vinder står i Øst, ens skjorte er den rigtige farve blå og ens farmor ikke hedder Erik.

Så let var det at få det:

1. Kom til Togo og fik 7 dages visum til Togo ved grænsen (dvs. man skal lidt kafkask først have Togovisum for at komme ind i Togo hvor man så kan søge om et 5-landes visum der bl.a. gælder Togo)
2. tog til Service National Immigration Togolaise som meget praktisk er placeret 8 kilometer uden for byen..
3. Tog der ud bag på en taxi moto som zigzaggede derud gennem den tætte trafik. Hjelme har de ikke så mange af men de kører nu pænt nok.
4. Var der tirsdag klokken 13.
5. De åbnede først klokken 14 stod der på et skilt
6. Drak en øl med min flinke moto-driver Leboné som godt ku lide Adebayor fra Tottenham (TÅDDEN’HAMME som han sagde)
7. Kom tilbage klokken 14
8. Fik at vide at de først åbnede kl 14.30 – welcome to West Africa
9. Stak så hovedet hen mod en luge på størrelse med en citronhalvmåne og prøvede på mit gamle rustne skolefranske at forklare at jeg ønskede et 5-landes visum.
10. Blev sendt et par gange ind og ud af køen for at udfylde dokumenter.
11. Fik at vide at jeg skulle komme tilbage næste dag.
12. Kom tilbage med en taxi moto næste dag. Nu var mit 7-dages Togo visum blevet forlænget til et 30 dages Togo visum hvilket jeg fik at vide var en forudsætning for at få et 5-landes VTE.
13. Talte mere gymnasiefransk, udfyldte dokumenter, betalte gebyrer og fik at vide at jeg endnu engang skulle komme tilbage dagen efter.
14. Og voila efter 3 dage og 3×16 motorcykelkilometer fik jeg i går mit 5 landes VTE. Iflg schweizeren på mit auberge er jeg den første udlænding i en måned der har fået det famøse visum (da de vist nok var løbet tør for klistermærker før..)
15. Lyder måske lidt besværligt men var egentlig ganske underholdende. Og til sammenligning koster almindeligt visum til hver af de enkelte lande ca 400-500 kroner, så ud over det er et ret sejt visum er der også lidt penge at spare..
16. Hehe Yes – Nå nu kommer Frode og siger det er tid til at spise Djerkoumé med Foufou med salsa blanc og tage på Jazzklub og se livemusik. Over and out.



Ankomst Ghana

Ankomst Posted on Sun, March 02, 2014 16:50:42

Her er vores seng på ”The Rising Phoenix Magic Beach Resort”. Myggenettet er sat op på ægte spejdemaner af den uforlignelige Frode Frugtskål, som havde det med hjemmefra. Jeg troede, jeg var blevet for gammel til spartanske hotelværelser og… i særdeleshed at dele dem med andre, men da receptionistafroamerikanerne (som i øvrigt var søde om end temmelig nærgående) havde fucked frodes reservation op, og vi var lidt trætte efter en milliard timers flyvetur, måtte vi kravle to mand høj ind under nettet og op i dobbeltsengen. Højlydt snorkende og nærmest diagonalt placeret i sengen befandt sig ud på natten Danmarks iflg. De Berejstes Klub næstmest berejste mand – både målt i det absolutte antal af besøgte land og i antallet af besøgte lande ifht. alder. Krøllet sammen helt ude i det ene hjørne lå kongerigets eneste mand der slår Frode i den sidstnævnte kategori nemlig den bedagede (men altså ikke helt så bedagede som sidemanden) Hr Øster og tænkte kan det være rigtigt at manden snorken virkelig overdøver guineabugtens voldsomme bølger der hamrede højlydt ind i klipperne direkte under vores hytte.

Beach Resort er i øvrigt lidt af en tilsnigelse i markedsføringen af 5 gamle bræddehytter på toppen af en skrænt. Ved receptionen lå der i øvrigt en bar hvor der hang skilte med ”ganja not allowed” allevegne. Men det ville de lokale (og McArine) sgu da skide på for hver aften sad der i snit ti megafotogene rastamen (som desværre ikke ville fotograferes) og fyrede galarer på størrelse med isvafler.

Sluttelig kan det oplyses at bedst som spejder Frode var færdig med at strenge snore op kom en halvnøgen, hvid turisttøs hen foran vores oplyste vindue iført bar svedig overkrop på nær en bh. Ind igennem det åbne vindue stillede hun sit sidenhen legendariske spørgsmål som vi næsten ikke har gjort grin med efterfølgende: ”Do you guys have a hammer?”

Hehe – welcome to Ghana, man!



« Previous